OM OS

FREJA PHOENIX

”Det er kun fantasien, der sætter grænser”

På den lille, smukke, idylliske, solskins ø Bornholm, startede jeg min opvækst i en meget kreativ familie, hvor passionen for tegnekunsten levede i bedste velgående.

Det er denne passion, der i 2012, i en alder af bare 19 år, førte mig til den anerkendte tattoo shop Art of Ink, hvor jeg kom i mesterlære hos Charly.

Med Charly som mentor, lærte jeg alt om det ældgamle kunsthåndværk, som til den dag i dag, har gjort at jeg kan tilskrive hundredvis af kunder, utallige internationale conventions, guestspots, sponsorater, har dannet fundament for en succesfuld karriere med kreativitet i fokus.

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Dette er noget jeg har med i mine daglige overvejelser, når jeg skal til den kreative proces at designe en ny tatovering.

Om det så er 10 elementer, der skal flettes sammen, eller èt stort motiv, der skal være fuld af detaljer, og hvis du overlader fantasien til mig, kan jeg garantere et fantastisk resultat.

Det er vigtigt for mig, at der er en god kommunikation mellem mig og dig, som kunde, når processen skal til at i gang, så jeg kan være så godt forberedt som muligt.

Jeg foretrækker, men udelukker intet…

Jeg har specialiseret mig i farve tatoveringer, med stor fokus på at skabe komplekse, kreative designs, med masser af detaljer, der gør tatoveringen interessant at beundre i mange år frem.

Når dette er sagt, nyder jeg stadig at udføre sort/grå tatoveringer, som var det jeg startede min karriere med, så længe at det er i min blanding af neo traditionel, new school og fineline.

Hvis du finder at min stil og tilgang til tatoveringer, kunne matche med dine forventninger og visioner, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Du kan kontakt mig HER.

CHARLY PHOENIX

”The devil is in the detail”

Med baggrund som kreativ designer i reklamebranchen var det da helt naturligt, at jeg skulle være tatovør, eller……

Tilfældighed ville, at jeg blev tilbudt at komme på prøve som tatovørlærling, og den mulighed ville jeg ikke lade passere. Og sikke en rejse det blev.

Siden jeg startede i lære for over 15 år siden, har jeg gjort mig selv uundværlig i alle aspekter, og fået skabt mig en loyal kundekreds, der har fulgt mig siden dengang jeg lavede min allerførste tatovering.

Jeg har været med til at etablere 5 tattoo shops og været med til at uddanne og være mentor for et par håndfulde tatovører, der alle har fået stor succes og anerkendelse i branchen.

The devil is in the detail, og det lever jeg efter, når det kommer til mine tatoveringer, fra design, til udførelsen og helingen.

Hele essensen i at skabe noget unikt efter min kundes behov, og gennemføre det til kirurgisk perfektion, er virkelig noget som kan få mig op af stolen.

Mit speciale indenfor tatoveringer er min egen fortolkning af sort/grå realisme med min store passion for lysfald og kontraster, der gør tatoveringerne til levende kunstværker.

Jeg laver alt fra statuer, portrætter, roser, til stort og småt black-work.

En anden stilart, der ligger mig meget nært er Old School, de helt simple design, der har skabt så meget historie igennem tiden, men kræver utrolig meget erfaring og kendskab, for at kunne give dem det ekstra touch og lave dem til perfektion. Også gerne med farve.

Så send mig gerne en besked, hvis du tænker at jeg skal tage et kig på dine ideer og tanker til en ny tatovering.

Du kan skrive til mig lige HER

FROST PHOENIX

“Vov-vov og så lige et VOV”

Mit navn er Frost og jeg er familien Phoenix´s, meget levende, ringeklokke. I skal ikke blive bange når i hører mig “ringe”, jeg larmer bare!

Jeg er en Hvid Schweizisk Hyrdehund på knap 4 år.

Jeg må ikke komme i tattoo studiet, det siger sikkerhedsstyrelsen, desværre. Men hvis i gerne vil sige hej til mig, kan det godt lade sig gøre, hvis i spørger pænt. I skal ikke gå ind til mig på egen hånd, heller ikke i haven; jeg er nemlig også familiens vagthund.